OMRÅDET

Byens fedeste spot

Beliggenheden er spot on! Midt i den cool del af Østerbros charmerende gadeliv. Kardemommesnurrer og chiagrød på din yndlingskaffebar, og naturvin og moules frites i aftensolen på torvet.

Teaterkvarteret op ad Grunwaldshave og Østre Gasværk har nogle af de bedste bagerier, vinbarer og caféer i København, og du bliver nabo til det hele.

Oplev hele byen på et øjeblik

Hop på metroen på Poul Henningsens Plads, og 1-2-3 så ligger hele København for dine fødder.

Selvfølgelig kan du nemt cykle til det hele, men på de helt mørke regnvejrsdage er det fedt med kun 300 meter hen til metroen.

Hop i havnen hele året – hvis du tør

København er hot om sommeren, og derfor kan man hurtigt få lyst til et frisk havnedyp i Strandbadet ved Nordhavn. Er du rigtig modig, hopper du også i sammen med vinterbaderne ved Badezone Sandkaj, når din ånde svæver ud i vinterluften og pulsen banker i det iskolde vand.

I Grunwaldshave bor du også tæt på Svanemøllestranden, som er en populær sandstrand og et hyggeligt åndehul i de varme sommermåneder.

Løbernes bydel

Velkommen til løbeelskernes bydel. Vi har alle de smukkeste ruter gennem grønne parker og langs med vandet.

Løb hen mod Fælledparken, hvis du vil finde de helt lange, ugenerede løberuter med udendørs træningsanlæg inkluderet i din løbetur.

ÅBENT HUS

Hver søndag kl. 11:00 – 12:00